Se hvor Anders Fogh fører valgkamp
I valgkampen op til Folketingsvalget, har vi på TV 2/FYN lagt kort ud der dag for dag viser, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen deltager i valgarrangementer.
Ideen opstod hos min kollega Ole Holbech, fordi vi oplever, at statsministeren er oftere på Fyn i denne valgkamp sammenlignet med tidligere. Flere mener, at det er en bevidst strategi for at sikre Venstre og partiets kandidater et godt valg på Fyn.
Vi har både lavet web-version af historien og en tv-version.
Ole har samlet adresser fra Venstres hjemmeside, som jeg har geokodet og publiceret i X-Point med markers som vores grafiker har designet til kortet.

Se flere eksempler på andre historier og kort fra valgkampen………
Mange valgsteder bliver nedlagt
En gennemgang af hvor mange valgsteder, der bliver i de nye valgkredse på Fyn gav et overraskende resultat. Hvert femte afstemningssted bliver nedlagt i forbindelse med Folketingsvalget.
Vi har bragt historien både på nettet og i tv.
Hvor kommer kandidaterne fra?
Endnu et valg-eksempel er en oversigt over, hvor kandidaterne bor. Kortet her er først og fremmest produceret som en del af vores valgguide på TV 2/FYN.
Du kan se hele kortet her og artikel om kandidaterne.
Alle eksempler her er lavet med X-Point Publisher og Virtual Earth. Den geografiske inddeling i afstemningssteder er leveret af Geomatic.




























