Ekstra Bladet sætter rekord

Af Jesper Ishøj

Ekstra Bladet har med sit Google Maps over de mange påsatte brande i hele landet sat rekord, når det gælder antal visninger af et interaktivt kort i forbindelse med en aktuel nyhedshistorie på nettet.

 

Her mandag eftermiddag har der været mere end 188.000 visninger af et kortekstrabladet.dk, der visualiserer alle brande i hele landet de sidste fem døgn. Det er første gange, at et af de etablerede mediehuse i Danmarks på den måde bruger interaktive kort til at illustrere begivenheder imens de foregår. 

Kortet er blevet opdateret time for time siden torsdag af en gruppe på fire journalister på Ekstra Bladets redaktion Nationen.  

De har løbende registeret alle oplysninger fra politiet i Google Maps.

Ekstra Bladet har tidligere brugt Google Maps med succes til at visualisere restauranter og værtshuse, hvor man gerne ryge. Det blev til på baggrund af oplysninger fra læserne. Her har der pt. været 77.000 visninger. 

Jyllands-Posten har også visualiseret urolighederne i Århus-området de sidste døgn. På jp.dk er der siden torsdag produceret et interaktivt kort for hvert døgn. Samlet har der her mandag eftermiddag været over 11.000 visninger af Jyllands-Postens kort.

Det her er eksempler på regulært pionerarbejde, som bør få alle danske netmedier til at interessere sig for, hvordan interaktive kort kan bruges i nyhedsformidling på nettet.

Se tidligere post om de to mediers arbejde.

2 Kommentarer indtil nu »

  1. Søren Johannessen skriver

    am februar 18 2008 @ 18:01

    Ja, den bliver svær at slå Jesper ;-), men godt stykke arbejde af EBs 4 samarbejdende personer.

    Det er dog en skam, at Google Earth linket kun kan vise 200 poster “KML linket fra på den store Google Maps”, dvs side to (de nye poster) af Google Maps reslutater kan ikke ses via Google Earth.

    Det er ikke nogen bug - KML filer viser kun 200 poster henover Google Maps - Det er et stort ønske i kortudviklerkredser at denne grænse bliver sat op.

  2. Jesper Ishøj skriver

    am februar 19 2008 @ 14:57

    Hej Søren,

    Ja Ekstra Bladets flotte arbejde med en stor mængde oplysninger viser, at der er en øvre grænse for, hvad du umiddelbart kan putte ned i et Google Mapsl, hvis du ikke skal til selv at programere. Og det kan være vanskeligt, når begivenhederne sker her og nu - og flere skal kunne arbejde med at føde kortet med data. Så her har er der en udfordring i at finde en måde at tackle en lignende situation næste gang, der skal visualiseres mange data meget hurtigt.

    Jesper

Kommentarer RSS · TrackBack URI

Skriv en kommentar

Navn: (Skal udfyldes)

E-mail: (Skal udfyldes)

Website:

Kommentar: