TestLab: Lav dine egne kort

Af Jesper Ishøj

Du kan selv præsentere dine egne kort og luftfoto på nettet på samme måde som Google gør. Her har jeg brugt foto fra Luftwaffe taget over Danmark i 1944 under besættelsen.

Hvis du ligger inde med interessante kort eller luftfotos, så kan du bruge programmet ImageCutter fra CASA til at vise dem på nettet. Det kræver i princippet kun, at du har en API-nøgle fra Google, som skal puttes ind i den færdige kode.

Her har jeg lavet et par eksempler med Luftwaffes foto, som Det Kongelige Bibliotek har. De findes for dele af landet og giver et interessant billede af, hvordan Danmark engang så ud.

Her er det København. Men du kan også se Aalborg, Svendborg og Ringe på Fyn.

Ringe og omegn har jeg taget med blandt andet fordi, jeg synes det er interessant at se, hvordan markerne på landet var bittesmå i 40′erne sammenlignet med i dag. Der er sket noget i dansk landbrug siden dengang.

Du kan også lægge billederne ind i Google Earth. Det giver dig mulighed for nemt at sammenligne med, hvordan der ser ud i dag. Her har jeg taget det samme område af Svendborg fra før og nu.

Her kan du se luftfoto fra Svendborg i Google Earth.

Tak til Claus Dam, Kulturarvsstyrelsen, for tip til, hvor du kan finde luftfoto fra Luftwaffe. De er tilgængelige herLuftfotoarkæologisk Netværk Danmarks hjemmeside.

3 Kommentarer indtil nu »

  1. Søren Johannessen skriver

    am november 8 2008 @ 12:45

    Vedr. Svendborg luftfoto KMZ fil til Google Earth brug - så kan den også let vises i Google Earth API - se eksempel i denne HTML fil>

    Endelig kan den også ses via Gaiaprojector - klik her

    og til sidst skal lyde en god tur til faglige dage for journalister i Odense

  2. Jesper Ishøj skriver

    am november 8 2008 @ 17:33

    Hej Søren,

    Tak for som altid at være klar med gode meget brugbare alternativer. Både Google Earth API’en og Gaiaprojekteren er rigtig gode værktøjer.

    Mange hilsner

    Jesper :-)

  3. microformats.dk » Afrika - LIFE skriver

    am november 22 2008 @ 20:47

    [...] Jesper Ishøj - Luftwaffes (1944) billeder af København og Svendborg [...]

Kommentarer RSS · TrackBack URI

Skriv en kommentar

Navn: (Skal udfyldes)

E-mail: (Skal udfyldes)

Website:

Kommentar: