Hvor mange steder er der skudt?
Flere danske medier dækker den verserende bandekrig i Danmark med kort der viser, hvor der har været skudepisoder. Men der er forskel på, hvor galt det ser ud afhængig af, hvilket medie du klikker ind hos.
Herover er det Berlingskes Google kort som viser sager med skyderier siden den 1. juli i år. I alt er der 41 episoder i Hovedstadsområdet.
Jyllands-Posten følger også udviklingen med et Google kort. Her er der registeret 33 episoder i hele landet siden den 14. august.
Der er altså otte færre episoder hos Jyllands-Posten sammenlignet med Berlingske. Og ser man på Politikens kort over skudepisoder, ja, så er antallet nede på 28.
Noget af forklaringen på, at Politiken kommer ud med et lavere antal, er så vidt jeg kan se, at kortet ikke er blevet opdateret den sidste måned - siden 20. oktober for at være helt præcis ifølge teksten i det seneste punkt.
Umiddelbart er det en større gåde for mig, at forskellen hos Berlingske og Jyllands-Posten er så stor? For selv om Berlingskes registrering går helt tilbage til sommeren, så dækker Jylands-Postens kort til gengæld hele landet?
Jeg vil også nævne Jens Lund Møller, der har lavet en særudgave af Døgnrapporten, som viser skudepisoder siden 14. august.
Her er antallet 33 sager som hos Jylands-Posten, men kortene dækker ikke samme område.
Jeg synes, at de her afvigelser i dækningen må få politiet til at overveje, om det ikke er en del af politiet opgave at levere mere præcise data inklusive geografiske informationer? Resultatet er for mig at se her, at medierne ender op med forskellige billeder, fordi de ikke har adgang til en systematisk information.
Når det er sagt, så klik lige ind i Jens Lund Møllers kort igen. Det vil jeg gerne fremhæve, fordi det som det eneste af kortene her, har link i hver ballon, der fører videre til kilder og artikler. For mig at se fremstår det mere troværdigt, når der er kilde og reference på informationerne.






























Søren Johannessen skriver
am november 19 2008 @ 18:51
uhmm kan det være at JP kun medtager det man mener er banderelateret?
Mens Berlingske Tidende også har registeret familieopgør, hjemmeværnsfolk ude med skyderen.
Så Berlingske Tidendes vinkel er at der er for mange våben i omløb og viser alle episoder. Mens JP kun er interesseret i såkaldt rocker og banders skyderier.
NB jeg har kun hurtigt skimmet kortene igennem - men det var lige det der hurtigt faldt mig ind vedr. difference
Jesper Ishøj skriver
am november 19 2008 @ 19:15
Hej Søren,
Det lyder som et godt bud på en forklaring, når det gælder forskellen mellem JP og Berlingske.
Jesper