Af Jesper Ishøj

Jeg er i dag blevet spurgt af comon.dk, hvad jeg tænker om et nyt oplæg fra IT- og Telestyrelsen, som handler om, hvordan det offentlige kan stimulere brugen af data, distribuere dem og også tjene penge på salg af data. Som det fremgår af artiklen på comon.dk er både jeg og Peter Brodersen fra findvej.dk begejstrede og bekymrede på samme tid.

IT- og Telestyrelsen har sendt en pressemeddelelse ud, som lægger op til at “få offentlige data i spil i det private erhvervsliv for at sætte gang i en bølge af nye digitale tjenester”.

Det positive:

Det er en rigtig spændende tankegang. Jeg er enig i, at der ligger fantastiske muligheder forude, hvis det bliver nemmere at kunne anvende data fra det offentlige.

Samtidig bliver der taget hul på en meget vigtig debat, da der i dag ikke er nogen ensartet praksis, når du skal have adgang til data fra forskellige institutioner, styrelser og andre myndigheder. Det kan være nemt. Det kan også være helt umuligt eller noget midt imellem.

Styrelsen har fået lavet analysen “Innovativ udnyttelse af offentlige data” som på mange måder er rigtig god, da den giver et overblik over muligheder, teknik og eksempler på, hvordan data kan anvendes. Der er også interessante bud på nye veje i formidling af data.

Det skal da med, at der også er nævnt et eksempel her fra GeoJournalistik.dk på, hvordan statistiske data kan anvendes til at vise priser på daginstitutioner og politiske forhold i kommunerne.

Analysens forudsætning er, at offentlige data kan bruges forretningsmæssigt. Altså at der kan opbygges tjenester af private virksomheder og udviklere, som folk gerne vil betale for. Det tror jeg også der kan. Der er oplagt muligheder.

Analysen fokuserer så også på, at data kan blive en indtægtskilde for det offentlige. Der tales om indtægter på i alt 600 millioner kroner om året.  Og det er her at mine advarselslamper lyser.

Det negative:

De færreste almindelige borgere vil formentlig kunne forstå, at de skal betale for at få oplysninger, som der er produceret af myndighederne for deres egne skattekroner.

Grundliggende bør data produceret af det offentlige være offentlige.

Krav om betaling for data går fuldstændig imod den demokratisering af eksempelvis geografiske data som Google og web 2.0 er eksponenter for.

I mange år har myndighederne haft monopol både på data og teknik. I dag er de tekniske redskaber så tilgængelige for alle brugere på nettet. Men adgangen udvides kun til en mindre kreds.

I sin yderste konsekvens vil det betyde, at vi som borgere kun ser det, som er kommercielt interessant at vise. Mens NGO’er, historisk interesserede, politisk aktive, engagerede borgere, journalister, som jeg selv for den sags skyld, og mange andre ikke vil kunne få glæde af selv at anvende data og den indsigt og forståelse det kan give.

For mig at se, svarer det et stykke af vejen til, at vi i Danmark afskaffer licens-finansieret TV. Så udbuddet alene bliver det, der kan produceres med reklamer og brugerbetaling.

Det er en reel diskussion, hvis offentlige virksomheder har ekstra omkostninger til at producere data ud af huset, som de ikke selv skal anvende. Men jeg har vanskeligt ved at se, hvorfor de skal tjene på salget. Offentlige myndigheder er vel til for at betjene alle borgere på lige vilkår.

Betaling for data giver også problemer i forhold til borgernes og pressens ret til “offentlighed i forvaltningen”. Altså adgang til at få udleveret oplysninger om en selv eller generelle forhold. Her er der i dag juridiske grænser for, hvornår og hvad der gives adgang til.

Med betaling kommer der et nyt element ind i adgangen. Prisen. Hvad skal afgøre, hvad data koster? Det kan i sig selv være et middel til at kontrollere, hvem der har adgang til hvad. Hvordan sikres det eksempelvis at oplysninger, der kan være politisk kontroversielle ikke bliver dyrere end mere harmløse oplysninger?

Jeg er overbevidst om, at vi vil opleve en større innovativ udnyttelse af data, hvis de bliver tilgængelige for alle. Det vil forsat være kommercielt interessant at bearbejde data og sælge produkter og ydelser på den baggrund. Jeg tror faktisk at det vil udfordre og gavne de private virksomheder, hvis der er en underskov af “ikke-kommercielle”, som arbejder med data. Bred innovationen ud.